31.8.2008 | 23:08
Det var sq også på tide...
...at Jensen fik lov til at køre i en ordentlig traktor. Ja og med ordentlig mener jeg med radio mange tak! Jeg har brugt min fridag på at høste og det var ikke så dårligt. Især da jeg kom op i MF6280, der er bedre at sidde end i min sofa....ja det fortæller så een om hvor dårlig min sofa er! Inden jeg hoppede ud i MF, rendte jeg rundt for at lede efter gamle kassettebånd og fandt da et par stykker. Sikke jeg nød at lytte til Gnags, mand det er sq længe siden... Og der gik ikke ild i maskinerne og der sprang ingen dæk, faktisk gik der intet i stykker imens jeg kørte derude! Alt det held må da snart være brugt op.
I går var jeg på arbejde på skolen....hvis man da kan kalde det arbejde at spise kager til man får ondt! Jo jeg lavede da dagens gode gerning og nåede alt det som jeg ikke fik gjort i fredags.
I fredags var vi, Jon, Maria og jeg, i Reykjavik. Der var et enkelt tandlægebesøg, biograftur, uofficel housewarming og butikkiggeri. Det var en hurtig tur der tog hele dagen, ja og jeg tog derned i yaris og kom hjem i corolla....af den simple grund, at ligemeget hvor meget plads der er i yaris, så er der ikke plads til 2 stk dæk til en jeep. Om jeg så bruger alle mine talenter på at arrangere så kan det ikke lade sig gøre... Med corolla fulgte der gudvedhvormange cd¨er med god musik, det er bare guf for ørerne! Men da jeg jo ikke var ude at køre med de skøre men med Jon og Maria så var volumen tilpas lav!
Strikkepindene er lige kommet klar af den islandske sweater... Men jeg har stadig en liggende med hestemotiv som skal strikkes færdig. Jeg har smidt et billede af jordbærkjolen ind under mine billeder for dem der gider at kigge. Så er jeg begyndt på en trøje i str.2 år i armyfarve og den skal sikkert ha hvide dødningehoveder som jeg ikke lige har tegnet endnu.
På torsdag er det blevet tid til at tage op på heden igen og hente får og heste. Men alt det kan I følge med i inde hos folk og får. Der kommer sikkert nok billeder ind inden man ved af det. Så weekenden byder på gæster, madlavning i den store stil, kaffesalg, skåle til højre og venstre og møde en masse folk som man kun ser en gang om året. Jeg regner med at vi skal være omkring de13 til at overnatte og flere til at spise. Mand jeg glæder mig....til om søndagenNej jeg glæder mig da til det hele.
Fætter Per har fødselsdag i dag...men jeg blev ikke inviteret... til lykke med dagen...
Jeg kan ikke holde mig vågen længere...jeg skal ha mine 8 timer ellers går det galt... Nat og sov godt...
Vinir og fjölskylda | Breytt s.d. kl. 23:13 | Slóð | Facebook | Athugasemdir (0)
25.8.2008 | 10:58
Til en forandring...
...sidder jeg her med mit nyklippede morgenhår og te! Det stritter sq som det plejer....Jeg har fri i dag så vi tager det stille og roligt. Jeg startede dagen med at vække børnene og derefter var der dømt strikning. Regner med at strikke den isl.sweater færdig i dag, vaskes, tørres, sy lynlås i og afleveres. Ryggen til en vest nåede jeg at strikke på en bustur i lørdags og den mangler en dags arbejde så er den også færdig....
I disse dage er jeg pavestolt af at være islænding. Håndbolddrengene er bare de bedste... Sølv til OL er sq bare så flot. Alle de andre dage er jeg skam også ganske godt tilfreds med at være næsten indfødt....
Jon og Maria er taget i skole så sommerferien er et overstået kapitel i denne omgang. Det er så første gang at Maria har glædet sig til at starte op efter sommerferien og hun går i 4.kl., hvilket, synes jeg, er på tide. Skoletaskerne blev ordnet og penalhusene fyldt op, svømmetøj og sportstøj gjort klart og bøgerne får de sikkert i dag. Jon fortsætter med sit klaverspil og korsang. Maria har tænkt sig at starte i koret igen og dyrke lidt sport. De har ingen lyst til at træne svømning i denne omgang. Den første uges tid i skolen følger de nu ikke skemaet stramt efter. Jon skal til Akureyri på bustur, de skal spille bowling og ud at svømme. Maria skal ud at plukke bær med klassen. Vi var til forældremøde i sidste uge hvor jeg startede med at bede om fri fredag d.29/8 på grund af tandlægebesøg i Reykjavik.....det starter sq godt hva....
Jeg skal ind og strikke videre. BBC kalder også, mand, det tv styrer sq snart ens liv.... Over og ude for denne gang
20.8.2008 | 12:17
Gammelt rim elller hvad?
Een meen trick for mille,
Misse musse bombadille,
Bombadilije bombadilija,
Så falle ronka donka da.
Hvor kommer det fra???
20.8.2008 | 12:11
Det var kattens....
Endnu engang sidder jeg med morgenhår og kaffe på denne tid af døgnet. Det bliver skønt at komme ind i rutinen og stå tidligt op... Planen er at stå op kl.6.30 på hverdagene. Sidde og strikke og drikke kaffe til kl.7.30 og så bare gi den gas og blive klar til at tage hjemmefra kl.8.00. I weekenderne ser jeg frem til at kunne dase til kl.7 og så strikke, se tv og drikke kaffe. Ja, det er sq nogle gevaldige planer og hvis jeg kender mig selv, så ryger de halve i vasken og resten bliver ikke til noget!
Kiggede på arbejde i en halv dag igår. Køkkenet blev gjort hovedrent i foråret og det var spildte kræfter jeg brugte på det! Køkkenet skal ha en omgang igen for alt er dækket af støv efter de har lagt ny beklædning på gulvet. Havde jeg bare vidst det...... Turen derover er blevet kortere, jeg smuttede over den nye bro og der var garanteret ingen der så mig for yaris ser ikke ud af ret meget eller så var det fordi den lignede et lyn på vejen... Stadarbakki/ Bordeyri var før 43 km, nu 38 km.
På pindene er en islandsk sweater på bestilling...en grøn vest stadigvæk, ja og det er vist det hele lige for tiden. Jordbærkjolen er færdig og vi har været ude at besøge den unge dame der skulle ha den. Glæder mig til at se hende i den. Nu varer det sq længe inden jeg strikker noget af så tyndt garn igen...det tog sin tid. Hun er 4 uger gammel den bette og bare så sød. Hvem hun ligner er svært at sige, men nuttet er hun.
På natbordet ligger der ugeblade, det er bare for kedeligt.
Vores kat har 6 liv tilbage! Den er kommet ind 3 gange med fugle, to gange lå der kun fjeder og hovede og en enkelt gang var fuglen levende. Han har bjælde om halsen og alligevel fanger han fugle. Er fuglene døve eller bare sløve.... Så længe han ikke sk.... herinde må han blive, men skulle det ske, så er det ud af vagten i en fart. Tror at han har lært at bordene er forbudt område for jeg har ikke set ham på dem i mange måneder. Jeg synes heller ikke det er særlig lækkert med kattehår i kaffekoppen!
Til middag skal vi ha leverpølse. Gulash i aften....det er der ingen ben i. Sidder nogen med en ide om, hvordan man laver appelsinsovs til stegte kyllingebryst, så vil jeg gerne vide det! Ellers må jeg jo prøve mig frem...
Vasketøjet kalder....
17.8.2008 | 10:48
;o)
Jeg synes lige pludselig at sommeren er forbi... Den gik hurtig denne gang men alligevel glæder jeg mig til efteråret overtager.Jeg er vild med efterårets dufte og farver, fårene kommer ned fra heden, man kommer ind i rutinen med skolegang og sport og der bliver strikket mere end normalt. Så er der lige min liste som jeg skrev lidt længere nede....tjah....det er da en god liste, men det værste er at jeg ikke har nået noget af det der står på den! Håndværksdagene i Hrafnagil er overstået og det gik jeg glip af. Men på den anden side så oplevede jeg en masse andre ting og det vejer da lidt op imod. Kunstværker i Hvarfi.....det har jeg billeder af og jeg sætter dem ind ved lejlighed.
I fredags tog de sidste gæster afsted. Hvis jeg havde skrevet ned hvem der har været på besøg i sommer havde et A4 ekki kunne gøre det! Man har tit på fornemmelsen at man lever på en jernbanestation! Nu er her roligt igen og det skal nydes.....
Min stue ligner en garnbutik...det har jeg sagt til mamma hot...det eneste svar jeg fik var at det gør den vel også når jeg kommer på ferie til næste år... Jeg sagde det som en fin hentydning til at jeg gerne vil have at de kigger forbi og bliver en 6 ugers tid...helst fra igår af! Se nu bare hvad der skete i mit vaskerum for et par dage siden!!!! Det var ikke sket hvis ma havde regeret derude! Jeg ved ikke hvor tit jeg har sagt til de forskellige unge mennesker der har vasket tøj her at de skulle passe på at vaske rødt og hvidt hver for sig. Faktisk burde jeg havde sagt "husk at tømme lommer". Det gør jeg nemlig aldrig..det er ligesom med strikkeprøver! Min fine hvide vask af diverse nye t´shirts og et 100 år gammelt skørt (det ER 100 år!) blev lyserød. Jeg havde en hvid hættetrøje på i ferien og i lommen foran havde jeg en rød serviet, hvilket jeg havde glemt....hvor herre bevares... af skade bliver man klog, fra nu af bliver der tømt lommer. Så hvis der er nogen der kommer forbi H.C.Andersens hus i Odense (Odin se!) så mangler den yngste en ny HVID t´shirt med en prinsessekrone og Denmark underneden på.
Igår tog jeg de to yngste med en tur rundt Vatnsnes. Vi tog kaffen med og havde en meget fin tur. Vi kunne ha´stoppet mange flere steder men turen tog alligevel næsten 4 timer. Vi stoppede til at kigge på sæler. Dem var der mange af, de var lige dovne allesammen, lå på skær´ne og dasede. Fugleliv var der en del af og vejret var endnu engang fantastisk. Ingen sol, men luften var lun. Uden at begynde at tælle alle de gange jeg har kørt turen så synes jeg faktisk at det er for galt at jeg aldrig har stoppet i Valdalækur (tror jeg det hedder). Jeg havde det ligesom Hans og Grethe da de opdagede huset som var lavet af slik! Jeg glemte helt tiden det var bare fantastisk. Der var islandske trøjer på mange reoler, nederdele, tasker, sokker, vanter, veste, ja jeg har aldrig set så meget på et så lille sted. Jeg har planer om at tage min veninde med derud og KIGGE nærmere på et par trøjer...ikke fordi jeg mangler uldtrøjer, men man ved jo aldrig om man får en hård vinter!
Endnu engang måtte Yaris på værksted! Det kan irritere mig så grusomt at jeg ikke kan finde ud af at fixe bare de mindste minuser på min bil. I foråret foreslog jeg min mekaniker at holde et kursus for damer i at skifte dæk, for det er der mange der ikke kan eller har prøvet. Det må lige være noget for husholdningskredesen. Faktisk vil jeg gerne ha et kursus i hvordan man limer lister, ordner låse, skifter olie, skifter udstødningsrør, jeg kan vel bare købe mig en bog om det til at starte med! Som sagt yaris var hos Sveinn og jeg var på arbejde i en halv dag. Der skal lægges nyt linoleum på den nederste etage og derfor skulle alt ryddes ud af spisekammer og køkken. Det bliver skønt at starte derovre igen!
Ungerne og jeg tager ud at samle bær idag. Vejret er i sit es og vi har ikke andet at lave.... Kan I ha´det.....
13.8.2008 | 17:48
Vores ferie anno 2008
Så er vi kommet hjem fra vores 6 dages tur på vestfjordene. D.6.august tog vi til Olafsvik og overnattede der i 2 nætter. Vi tog den længere vej dertil som sagt syd om Snæfellsnes. Stoppede i Budir og kiggede der på kirke og kirkegård, i Arnastapi kiggede vi ned på havnen. Vejret var tanfastisk... I Fjørukaffi i Hellnar drak vi kaffe på verandaen....sikke en udsigt og brilliant vejr. Derfra lå turen til Olafsvik og aftensmaden var pizza.
D.7.august havde Maria fødselsdag og hun måtte vælge om vi skulle ud at se hvaler eller sejle omkring øerne i Breidafjørd. Det blev til øerne og vi havde en fantastisk god tur. De fangede skaller og alt muligt godt fra havet som vi blev budt på. Nej jeg smagte ikke noget af det, jeg vil hellere ha lammekød! Vi så havørne, ja og en masse andre dyr med vinger... Det var sq godt at være ude at sejle igen. Det her år slår da alle mine rekorder her i landet.
D.8.august pakkede vi sammen og kørte imod Bolungarvik. Vi stoppede i Skalanes hos Andrea og Sveinn i en 3 timer. Det er bare et skønt sted med udsigt til alle øerne i Breidafjørd. Vejen dertil var sådan lidt op og ned, højre og venstre, skarpe sving hvor man bare tænker at nu vil jeg helst ikke møde en lastbil. Vi har kørt den vej 4 gange og alligevel tænker jeg det samme hvergang. Af alle hederne så var Hrafneyrarheden den værste...det skal opleves. Jo vi kiggede på Dynjandi som jeg synes er et af Islands smukkeste vandfald. Vi ankom sent om aftenen til Gauja og Systu i Bolungarvik.
D.9.august tog vi dagen stille og roligt. Gik i svømmeren og mændene tog på stadion og kiggede på fodbold. Vi grillede om aftenen og spillede Vil du vinde en million til sent om natten. Nej jeg vandt ikke en disse....
D.10.august tog vi på Naturugripasafnid i Bolungarvik og så en ægte opstoppet isbjørn. Den eneste vi så på hele turen!!! Derfra kørte vi mod Holmavik. Nordover en masse fjorde, sving og skråninger hist og her. Et kort stop i Sudavik hvor vi fik lidt næring og frisk luft. Vi kiggede på mindehaven for snelavineofre...det skete i 1995. Beboerne er flyttet til et nyt område da de kun må bo i den gamle del af landsbyen om sommeren. Faktisk havde jeg troet at vi ville tage direkte hjem fra Bolungarvik, men vi blev enige om at overnatte i BærIII i hytte. Det ligger ude på Drangsnes. Der blev spillet spil, læst og strikket til vi gik i seng. Det var godt at være fri for fjernsynet for en enkelt gangs skyld.
D.11.august...mand jeg sov elendigt i hytten, jeg må jo ikke ha været træt nok! Da jeg nu gik glip af Handverksdagar i Hrafnagil, ville jeg længere nord over. Næste stop var Djupavik i Reykjarfjord...der ligger en kæmpe gammel sildefabrik..et par gamle huse og et hotel. Hyggeligt sted. Vi fortsatte til Finnbogastadir og der var en håndværksbutik/museum der lige skulle studeres, og længere endnu...til Nordurfjord hvor vi fik overnatning. Vi tog ud til Krossneslaug hvor der ligger et charmerende udebassin lige ned til havet. Efter hele den lange køretur var det nu godt at få skyllet støvet af... Jeg fik hilst på Juliana, en af de 2 elever der går i Finnbogastadaskole...De 2 kom på besøg i foråret på Grundskolen i Bordeyri sammen med deres skoleinspektør.
D.12.august gik det bare hjemad. Da vi landede hjemme var vi nået op på 1600 km og det var da en pæn slat det..... Så....mamma hot og daddy cool er I klar til vestfjordene næste sommer^....
Nu springer jeg ud på en traktor og vender lidt hø/græs og da der ingen radio er i 575 må jeg jo sidde og synge for fuld hals....ja og hvis der er nogen der ikke kan tåle at høre de smukke toner jeg går og gemmer på....såååååå........
I aften står den på pita...bageriet ude på Hvt laver bare de bedste pitabrød her i landet!
Kan I nu te jer som fik i betalt for det....veller
1.8.2008 | 16:52
...
Sommerferie
Fik en sms i går hvori stod....Husk at slappe af! Det var en ordre fra sygeplejersken i DK. Men først skal jeg lige....
...gøre Yaris ren invendig.....der skal bruges knofedt.
...bage en masse søde sager!
...kigge ind i vaskerummet, lukke øjnene, knipse med fingrene og håbe på at der sker noget helt af sig selv...ellers må jeg jo kalde på mamma hot!
...STRIKKE til jeg dåner
...hoppe på trampolin med ungerne
...Gå fra Huki over til Brandagil i det gode vejr som jeg har bestilt
...Slikke sol
...øve mig i at baldere
...sy en skjorte og et forklæde til min folkedragt
...på ferie men ved ikke hvorhen endnu...Olafsvik, Stykkisholmur, Skalanes, Bolungarvik...måske
...høste for anden og forhåbentlig sidste gang i sommer
...kigge på strikkemaskinen, stryge den blidt over nålene, så kan det jo være at den ter sig som jeg vil at den skal
...se på kunstværker i Hvarfi
...til Handverksdagar i Hrafnagil
...skrive menuen for august/september, så den er klar til skolen starter
Håber at 3 ugers ferie er nok...
Se jer for inden I går over gaden! Veller...